Typiske spørgsmål fra kandidater, der skal testes



Testværktøjer som vores bruges til at lære kandidater at kende på kort tid, for at finde ud af hvor godt kandidaten vil passe ind i et bestemt job i virksomheden. Man kan også bruge test i forbindelse med udvikling i jobbet.

Målet med testen er at give både dig og virksomheden en bedre forståelse for, hvordan du vil passe ind i virksomheden som helhed og hvad det betyder for et fremtidigt samarbejde.

Generelt vil man føle sig utilpas eller stresset, hvis man hele tiden udfordres af problemer, der er for komplekse eller hvis man skal opføre sig meget forskelligt fra sin foretrukne adfærd. Derfor er det en fordel at have afstemt på forhånd hvorvidt der er et match mellem kandidat og virksomhed.

Master Danmark Oktober 2020 ©TobiasThomas-85


Hvordan forbereder jeg mig bedst?



Ic Arrow Right Blue Kend formålet med testen

Hvis du allerede har modtaget en invitation til at udfylde en test, bør du også være informeret om dens formål. Hvis du ikke kender - eller ikke er sikker på - formålet med den skal du kontakte afsenderen, før du udfylder testen. Du kan fx spørge:

    • Hvad skal testen måle og hvorfor er det relevant i denne situation?
    • Hvor lang tid vil testen tage?
    • Hvilken form for tilbagemelding kan jeg forvente – en mundtlig tilbagemelding, en skriftlig tilbagemelding i form af rapporten eller begge dele? Alle der udfylder en test har krav på en tilbagemelding.


Ic Arrow Right Blue Sid uforstyrret når du tager testen

Sørg for at tage testen et sted, du kan sidde uforstyrret. Prøv at undgå afbrydelser som telefon og mails undervejs. Hvis det er en kognitive test, er det vigtigt du sidder hvor du kan koncentrere dig, er udhvilet og har en lommeregner klar. 


Ic Arrow Right Blue Hvis du er nervøs

Hvis du er nervøs over en test, så prøv at tænke på de positive aspekter. Personer, der bliver nervøse, er normalt bedre til at forberede sig før vigtige opgaver – herunder test. Det hjælper dig med at sikre et godt grundlag, så du ikke underpræsterer på grund af manglende forberedelse.

Du er ikke den eneste, der føler en form for spænding før en test. Det er helt almindeligt. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du forsøge at tale om det med andre, du kender. Det hjælper ofte at høre, hvordan andre oplever og håndterer lignende situationer.


Ic Arrow Right Blue Skab stabilitet

Planlæg din tid, når du nærmer dig dagen, hvor du skal besvare testen. Det kan være en god idé at planlægge nogle praktiske opgaver for at holde tankerne på afstand af testen, men sørg for ikke at lægge yderligere stress ved at gøre din tidsplan for stram. Sørg for, at du også planlægger tid til en god nats søvn dagen før din test.

 

Hvorfor skal jeg svare på en test?


 


Det siges ofte, at personer ansættes på grund af deres formelle kompetencer, men fyres på grund af deres personlighed. Psykologiske faktorer er vigtige for, hvordan mennesker arbejder, samarbejder og udvikler sig som en del af en organisation, men de er ofte oversete.

Test kan fremhæve sådanne faktorer og skabe en bevidsthed om personlige styrker og faldgruber. Denne bevidsthed er en fordel både for dig og arbejdsgiveren, da det handler om at forudsige om du vil lykkes i stillingen eller ej i den given virksomhed. 


Hvad er forskellen på de forskellige tests?



Hos Master Danmark er vi testudbyder af en række forskellige testværktøjer, der hjælper virksomheder med at lave test af nyansættelser eller medarbejdere.

Hvis du er modtager af en test fra en virksomhed, kan du herunder blive klogere på, hvad forskellen er på de forskellige tests og hvordan de fungerer.

 

Kognitiv test



Hvad er en kognitiv test?

Kognitive test deles op i forskellige retninger. Oftest bruges potentialetest til rekruttering. De måler din evne til at:

  • Lære eller at løse nye opgaver uden forhåndsviden.
  • Træffe de logisk set bedste beslutninger.
  • Opfange relationer og sammenfatte mening mellem informationer og situationer.
  • Forstå kompleks information.

Kan man træne sig til bedre resultat?

Den kognitive test ACE er udviklet til at måle dine kognitive evner. Ikke til at træne dem. Derfor er der ingen fordel i at prøve ACE flere gange på kort tid.

Forskning viser, at du ikke kan træne dig til en væsentlig kognitiv forbedring. Det vigtigste er, at du er veludhvilet og uforstyrret.

Hvis du gerne vil træne dine kognitive evner, kan du bruge forskellige apps eller websites (fx Mensa), der er lavet specifikt til at træne kognitive og mentale evner.

 


Eksempel på en kognitiv test

Her er eksempler på rigtige spørgsmål fra vores kognitive test ACE.

Personlighedstest



Hvad er en personlighedstest?

En personlighedstest viser en persons foretrukne adfærd i en erhvervsmæssig situation. Personlighedstest anvendes typisk til at se på en persons adfærdspræferencer indenfor rekruttering og udvikling

Grundlæggende set er en personlighedstest et værktøj, der viser , hvordan et mennesker agerer – og efterfølgende til at forudsige, hvordan de typisk vil reagere eller handle i en bestemt situation.

Altså hvad er din primære adfærd - og hvordan vil du opføre dig hvis du bliver ansat? For eksempel vil du tale eller lytte mest? Eller vil du foretrække at få detaljer eller et overblik, når du præsenteres for en ny opgave? Eller hvordan træffer du oftest beslutninger? Osv.

En personlighedstest anvendes som et dialogværktøj og bruges ofte i en sammenhæng med fx interviews.

Kan jeg svare forkert?

Man kan ikke have en rigtig eller forkert personlighed. Til gengæld kan du have en adfærd der matcher bedre til en stilling eller et team for bl.a. at opnå bedst mulig synergi i gruppen.

Ic Arrow Right Blue Læs mere om hvordan HR bruger en personlighedstest


Eksempel på en personlighedstest

Her er eksempler på rigtige spørgsmål fra vores to personlighedstest OPTO og MPA.

Typologitest



Hvad er en typologitest?

En typologi er reelt en personlighedstest, men begrebet bruges til at beskrive en særlig type test. Overordnet gælder, at en typologi opdeler mennesker i fire typer, mens egenskabsprofiler går et spadestik dybere og viser den enkelte persons adfærd på enkeltegenskaber.

En typologi har den fordel, at den giver et klart og pædagogisk sprog, eksempelvis ved at inddele personerne i farver, tegninger eller typekarakteristika. Det gør typologierne lette at huske, forstå og tale om, også for testpersonen.  Typologitests har sine styrker når det anvendes i forhold til samarbejde, kommunikation, individuel udvikling og teamudvikling.

En typologitest kan være et godt redskab i forbindelse med udviklingssamtaler, da man får et fælles sprog at tale ud fra, og medarbejderen hurtigt kan spotte sin egen type og hvilke udfordringer han/hun bør arbejde med.

Er jeg kun én type?

De fire typer i en typologi deler os alle op i fire kasser. Det kan blive lidt karikeret og selvfølgelig har vi alle nogle dele fra hver type i vores personlighed. Men én af typerne vil repræsentere din primære adfærd. Typisk arbejder man også med en sekundær type. Med Masters EASI skelner vi også mellem adfærd og motivation, som kan give interessante indsigter.

Ic Arrow Right Blue Læs mere om hvordan HR bruger typologier


Eksempel på en typologitest

Her er eksempler på rigtige spørgsmål fra vores typologi EASI.

8

 

360 graders evaluering



Hvad er en 360 graders evaluering?

En 360 graders evaluering giver en unik, grundig og nuanceret feedback. Så den enkelte får brugbar viden, han eller hun kan handle på for at styrke både performance og arbejdsglæde. På baggrund af en række spørgsmål bliver medarbejderen evalueret af de mennesker, der arbejder tæt sammen med vedkommende i hverdagen. Samtidig evaluerer medarbejderen også sig selv.

En 360 graders evaluering kan som koncept bruges til alle typer af medarbejdere og på tværs af alle brancher. Nogle evalueringer er dog specialiseret og målrettet særlige medarbejdertyper. Masters Leadership 360 er fx udelukkende målrettet lederen og spørgsmålene er skabt på baggrund af forskning og litteratur på ledelsesområdet.

Hvem skal besvare en 360 graders evaluering?

En 360 graders evaluering bygger på respondenternes svar. Derfor er det afgørende, at respondenterne lever op til kriterierne både hvad angår antal og relevans. Vi anbefaler altid minimum 4 respondenter udover lederen selv. Og det er essentielt, at der er respondenter fra flere niveauer. Samtidig skal alle respondenter have en tæt arbejdsrelation med dig.

Ic Arrow Right Blue Læs mere om hvordan HR bruger en 360 graders evaluering


Eksempel på en 360 graders evaluering

Her er eksempler på rigtige spørgsmål fra vores 360 graders evaluering Leadership 360.

5

 

Servicetest



Hvad er en servicetest?

En servicetest måler på din tilgang til service. Hos Master har vi fx en servicetest (BRIGHT), der måler på 6 serviceparametre. Testen tager udgangspunkt i selve serviceoplevelsen, hvilket gør det muligt at måle, en medarbejders serviceattitude. Styrken ved en servicetest er at den på en hurtig og konkret måde er enkel og operationel at anvende.

En servicetest er samtidig simpel og hurtig at besvare, da den udelukkende måler på serviceattitude.

Kan jeg svare forkert?

Man kan ikke have en forkert serviceattitude. Virksomheden kan have en tilgang til service som enten matcher eller ikke matcher din profil.

Ic Arrow Right Blue Læs mere om hvordan virksomheder arbejder med målbar serviceadfærd

 


Eksempel på en servicetest

Her er eksempler på rigtige spørgsmål fra vores servicetest BRIGHT.

9

 

Jeg svarede på en lignende test, men fik et andet resultat

Tests kan virke meget ens uden at være det. Selvom man nogle gange ser en form
for forbindelse mellem resultatet af to forskellige tests, så er det ofte ikke tilfældet.



Ic Arrow Right Blue Ligheder og forskelligheder

Selvom der er blevet gjort meget for at afklare, hvad personlighedstest og kognitive tests er, er der stadig en bred margin for fortolkningen af, hvad disse udtryk betyder.

Der er samtidig forskellige målemetoder bag de forskellige evalueringer. Blot fordi to forskellige test begge kaldes "personlighedstest", betyder det ikke, at de bruger samme fremgangsmåde eller opnår de samme resultater.

Personlighedstyperne i de to test kan for eksempel have enslydende navne, men hvis du ser nærmere på definitionen af typerne, kan den være forskellig.


Ic Arrow Right Blue Testnormer

Normer består af mange - ofte tusinder - af menneskers svar på en given test. Ved at sammenligne disse svar er det muligt at udlede en given kandidats score på en test.

Opbygning af gode normer er ikke blot et spørgsmål om at have en masse resultater. Kandidater, hvis resultater er medtaget i normen, bør også være repræsentative for den del af befolkningen, som testen henvender sig til. En voksen kan for eksempel opnå en meget høj score i en potentialetest normeret til 12-årige, selvom den voksne ville opnå et middelmådigt resultat i den samme test, som er normeret til personer i dennes alder.

Masters tests anvender løbende, opdaterede, repræsentative normer, som er en del af vores dedikation til at fremskaffe passende og meningsfyldte resultater ud fra vores tests.


Retfærdighed i testen og særlige behov

Hvis de anvendes korrekt, kan psykologiske test give resultater, der er både velbegrundede og objektive i forhold til at ansætte og udvikle mennesker. For at dette kan være tilfældet, skal testen udvikles på et videnskabeligt grundlag med den fornødne vægt på, hvem der skal anvende den, og til hvilket formål den er tiltænkt.



Ic Arrow Right Blue Retfærdighed

Udfærdigelsen af retfærdige test er en uendelig bestræbelse. Spørgsmålene og skalaerne, der anvendes i testen, må ikke have utilsigtet tvetydighed med hensyn til særligt køn, aldersgruppe osv. Derudover skal normerne hele tiden ajourføres. Det er noget af det arbejde, der fortsætter "bag scenen" hos Master.

Derudover dedikerer Master mange kræfter på en ordentlig uddannelse af brugerne af vores tests. Vores erfaringer siger os, at dette afspejles i kandidaternes positive oplevelse af vores løsninger. Som et eksempel vil du, når du bliver testet med Masters løsninger, altid kunne få en rapport med en forklaring af dit testresultat, og du bør altid have fået navnet på den autoriserede bruger, som testede dig, hvis du har spørgsmål angående evalueringen. Hvis du er bekymret for, om du eller andre bliver retfærdigt behandlet i forhold til Masters evalueringer eller evalueringsprocesser, så kontakt os endelig.

 


Ic Arrow Right Blue Særlige behov

Hvis du har særlige behov, råder vi dig til, at få afklaret tiltag med virksomheden før du besvare en test. Hvis du for eksempel lider af dysleksi i mindre eller større grad, kan det betyde at du ikke når alle opgaverne, har brug for oplæsningsstøtte eller udelukkende skal besvare en særlig variant af Master kognitve test.